Pokalturneringen 2006

 

 

 Fredag d. 27. juli 2006 »

   

Nyheder

 

 

 

     
     
 

 1. runde    - lige om hjørnet...

 

 

Pokalturneringen er en forholdsvis ny opfindelse i Danmark og har blot været afviklet 3 gange før denne sæson 2003-2005. Historisk står der pokalguld i skabet hos FC Outlaws (2003), Rødovre FC (2004) og BFC Hot Shots (2005) på herresiden, mens FC Outlaws på damesiden har gjort rent bord de 3 år pokalturneringen har været afviklet.

 

Sølvmedaljer har der været delt ud til henholdsvis FC Outlaws, Jægerspris og Rødovre på herresiden samt Jægerspris og Hafnia x 2 på damesiden.

 

Som sådan har turneringen langt fra højstatus endnu og flere klubber bruger også turneringen som en fast del af deres pre-season program.

 

 

1. runde ligger allerede for mange klubber så tidligt så den nærmest har karakter af en træningskamp.

 

Et samlet pokalregnskab afslører klart FC Outlaws som den store medaljehøster med 4 guld og 1 sølvmedalje, mens Rødovre snupper 2. pladsen (1. guld og 1 sølv), efterfulgt af BFC Hot Shots (1 guld) og Jægerspris og Hafnia FC på delt 4. plads (2 sølv).

 

Floorballmagasinet følger løbende op på turneringens afvikling også i 2006. Nedenfor finder du 1. runde der afvikles i slutningen af august.

 

Der er langt hen ad vejen talen om walkover kampe i 1. runde. Dog kommer vi ikke udenom enkelte ganske interessante opgør.

 

I Herre vest er der lokalopgør i 1. runde hvor Bulldogs møder Outlaws. Selvom Bulldogs er klare favoritter, får vi tidligt på sæsonen en status for udviklingen blandt de unge spillere i Outlaws. Har de i år mere at byde på og kan de udfordre lokalrivalerne?

 

I Dame øst tørner holdfællesskabet FC Vestegnen ud i sin første alvorlige test når Hafnia FC står i den anden ende af hallen og klar til face off. En kamp der så tidligt i sæsonen kan gå begge veje.

 

Bedst for turneringen er det dog at vi for første gang i dens levetid får en "rigtig" dameturnering. Tidligere var der simpelthen for få hold tilmeldt på vestsiden til at der skulle kæmpes om finalebilletterne. I år er 5 hold tilmeldt dame vest hvorfor der reelt set skal kæmpes lidt om billetten denne gang. Frederikshavn Bulldogs er dog direkte videre til turneringens 2. runde som det oversiddende 5. hold på vestsiden.

 

En anden interessant kamp er Greve Ungdomscenter FB04 der står overfor ligaholdet fra Hvidovre Attack FC. Her er der nok mere tale om størrelsen på sejren, men spændende bliver det at følge det nye bekendtskab fra Greve i floorballsporten.

 

Held og lykke til dem - og alle de andre hold!

 

 

Pokalturneringen 1. runde

 

Herre øst

22-08-06 kl. 19.00 Ledøje-Smørum Floorball - Vanløse Floorball 
26-08-06 kl. 09.00 Greve Ungdomscenter FB04 - Hvidovre Attack FC 
26-08-06 kl. 10.30 BIFK -  Benløse FC 
26-08-06 kl. 16.00 Jægerspris Underducks FC -  FC Vestegnen 
27-08-06 kl. 14.00 Glostrup Goblins FC - Hafnia FC 
27-08-06 kl. 15.30 Lyngby FF -  Herlev FC 
 

Herre vest

25-08-06 kl. 20.00 Frederikshavn Bulldogs FK - FC Outlaws 
26-08-06 kl. 12.00 Skanderborg Real Killerbees FC - AaB Floorball 
26-08-06 kl. 14.30 Aalborg Flyers FC - Bjerre Millennium 2000 
26-08-06 kl. 14.30 Esbjerg Sharks FC - Team Århus Floorball 
26-08-06 kl. 14.30 Fredericia Ravens FC - Midtjylland Patriots 
26-08-06 kl. 15.30 Skive Floorball Klub - Holstebro Gators 
27-08-06 kl. 16.00 Svendborg Floorball - Brønderslev Hot Shots FC 
 

 

Dame øst

21-08-06 kl. 19.20 Hvidovre Attack FC -  Jægerspris Underducks FC 
26-08-06 kl. 12.00 FC Vestegnen - Hafnia FC 
27-08-06 kl. 13.00 Lyngby FF - Herlev FC 
 

Dame vest

Frederikshavn Bulldogs FK videre uden kamp til 2. runde
26-08-06 kl. 17.00 Team Århus Floorball - Esbjerg Sharks FC 
27-08-06 kl. 14.00 AaB Floorball - FC Outlaws 
 

 

 

Videre til anden runde
 

- Frederikshavn Bulldogs FK (damer)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar til denne artikel - Kontakt FC her

 

FC magasinet  holder dig  floorball  orienteret...

 

 
         
   

 ...Forsiden     

   

 

 

 

 

 

 

                         ©  Floorballmagasinet    - Version 2006