Bulldogs opruster fortsat

 

 

 Tirsdag d. 22. august 2006 »

   

Nyheder

 

 

 

     
     
 

 Gravgaard   - følger i Haagensen fodspor...

 

Først Haagensen og nu Gravgaard. Frederikshavn Bulldogs ligner mere og mere guld-aspiranter mens flere af konkurrenterne - ikke mindst sidste sæsons finalehold - ser mindre skræmmende ud end forventet. Det svirre med rygter om et FC Vestegnen hold uden ventede markante forstærkninger, og Brønderslev Hot Shots har ligeledes mistet profiler. Ikke mindst 26-årige Ronnie Gravgaard der nu tørner ud for Frederikshavn Bulldogs.  

 

Ronnie har 3 danske mesterskaber på sit cv, og har gennem en årrække ligget helt i top på den danske ligatopscorerliste, hvad angår scorede mål.

"Få kan skyde som Ronnie og alt for ofte har jeg måttet rykke mig i håret når Ronnie har været på modstanderholdet" oplyser John Hørby Jensen, eliteansvarlig i Bulldogs.

"Ronnie har trænet med hele sommeren og er faldet godt ind i truppen, nu er tingene udenfor floorballbanen faldet på plads, og Ronnie er klar til en sæson i Bulldogs.

 

Vi har store forventninger, ikke kun til Ronnie, men til hele holdet for den kommende sæson.

 

 

 

Truppen er i øjeblikket på 22 mand og i begyndelsen af september forventer vi tilgang af yderligere en forward af høj kvalitet, hvorefter truppen er klar til jagten på det danske mesterskab på herresiden. I øvrigt det eneste mesterskab vi ikke vandt i forrige sæson"

Turneringen starter sidst i september, men allerede på fredag bydes der på generalprøve, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med holdet til den kommende sæson.

Fredag aften kl. 20.00 spilles første runde i pokalturneringen og lodtrækningen har maget det således at der bliver tale om et ægte lokalopgør. Rivalerne fra FC Outlaws besøger Abildgårdhallen.

Cheftræner Joachim Paulsen udtaler inden kampen:

"Uanset om der er tale om trænings-, pokal- eller turneringskamp er der altid noget specielt over disse opgør. Det er en kamp ingen vil tabe og en kamp man som træner altid glæder sig til. Jeg forventer en lige kamp med masser af intensitet og er specielt spændt på hvor vi står i forhold til vores modstandere.

 

Jeg har i år en meget bred trup og må til kampen se bort fra unge Kim Høst, som er ude med et brækket kraveben og veteranen Poul Erik Strandby som døjer med noget betændelse i foden."

Pokalturneringen skydes allerede i gang i aften tirsdag når Ledøje Smørum fra 1. division tørner ud med Vanløse fra Umbroligaen i sæsonens første officielle herrekamp.

 

Floorballsæsonen er i gang og det samme krydser vi fingre for at Floorballmagasinet også er efter flere problemer med såvel server som programkoderne.

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar til denne artikel - Kontakt FC her

 

FC magasinet  holder dig  floorball  orienteret...

 

 
         
   

 ...Forsiden     

   

 

 

 

 

 

 

                         ©  Floorballmagasinet    - Version 2006