Pokalgys - Hafnia videre...

 

 Torsdag d. 14. september 2006 »

   

Nyheder

 

 

 

     
     
 

 Tæt opgør mellem Attack  - og Hafnia...

 

Onsdag aften tørnede 2 af holdene der ventes at strides om topplaceringer i liga øst sammen, i en ventet spændende pokaldyst.
 

Der udstedes fortsat garanti for spænding og herrefight når Hvidovre Attack FC og Hafnia FC herreligamandskaber tørner sammen. Denne gang var ingen undtagelse. Hafnia var på udebane inviteret til pokalbrag i Hvidovre i pokalturneringens anden runde.

 

Hafnia havde medtaget sit nye arsenal af spillere der bliver spændende at følge i den kommende sæson der venter lige om hjørnet. Anders Rognerud, Magnus Åkesson, Dan Wållringer og Nicolaj Parbo var nogen af de spillere der fik debut/comeback på Hafnias ligahold. Et spændende mandskab der smager af dansk topfloorball. Eksempelvis er holdets spillende træner Jesper Schow for nyligt kåret til verdens nr. 49 bedste i det seneste nummer af svenske Innebandymagasinet.

 

Hvidovre var ligeså klar til at vise det nye hold frem. Ny træner ved Johnny Hansen, comeback ved Nick Topholm og mere tid til klubbens stjernefrø Kenneth Danielsen.

 

Samlet set to hold der fortsat står godt til hinanden og godt i ligaen. Hafnia trak dog det længste strå i pokaldysten med en snæver 6-5 sejr hevet hjem med Schow involveret i i 4 ud af Hafnias 6 mål.

 

Mål blev det også til fra Danielsen fra Hvidovre der illustrerede zorro-teknik med scoring til 2-4. En scoring der blev vendepunktet i kampen for Hvidovre der gik fra 2-4 til 4-4. Kampen gik ved stillingen 5-5 i forlænget spilletid, og i sudden death var det altså Hafnia der scorede kampens afgørende mål, og dermed er videre til pokalturneringens 3. runde.

 

Se billeder fra kampen fra Sportsbyen - tryk her...

 

 

 

 
 

 

Kommentar til denne artikel - Kontakt FC her

 

FC magasinet holder dig floorball opdateret...

 

 
         
   

 ...Forsiden     

   
    - Version 2006

 

 

 

                         ©