Etisk kodeks i konkurrencesport...

 

 Torsdag d. 28. september 2006 »

   

Nyheder

 

 

 

     
     
 

 Sport   - og etik...


Team Danmark og DIF har i dag sendt udkastet til et etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt i høring hos specialforbund, udøvere og trænere. De etiske retningslinier skal sikre en løbende debat om konkurrenceidrættens værdier og de etiske dilemmaer, som atleter, trænere og forældre møder i dagligdagen.

Jens Evald, professor ved jurastudiet i Århus og formand for Anti Doping Danmark, har været tovholder for den gruppe af etiske sparringspartnere, som har skrevet udkastet til det etiske kodeks.

”Vi ønsker med det etiske kodeks at formulere og systematisere de grundlæggende værdier i dansk konkurrenceidræt.

 

Vores udgangspunkt er positivt – konkurrenceidrætten tilfører både den enkelte og samfundet merværdi – og vi har derfor formuleret en række positive udsagn om, hvordan blandt andet den gode udøver, den gode træner og den gode forælder handler.

 

Vi har ligeledes beskrevet det etiske spændingsfelt, som udøvere, trænere, ledere og forældre dagligt skal navigere i – og vores håb er naturligvis, at de positive normer vil inspirere og vække til eftertanke,” siger Jens Evald.

Spændende om floorballsporten lader sig inspirere af idrættens hovedorganisationer til en mere etisk tilgang til konkurrenceidræt.

 

Læs udkastet for etisk kodeks i konkurrenceidræt - tryk her...
 


 

 

Kommentar til denne artikel - Kontakt FC her

 

FC magasinet holder dig floorball opdateret...

 

 
         
   

 ...Forsiden     

   
    - Version 2006

 

 

 

                         ©