De mest basale floorball regler


Om floorball / mandag, maj 15th, 2017

Floorball er en sportsgren, som bliver mere og mere populær i Danmark. Det er let at komme i gang, hvis man blot kender til de mest basale og simple spilleregler. Dem kan du læse om lige her.

Så mange floorball spillere må der være på banen

Hvert hold må stille 20 spillere op til hver kamp, hvis de er skrevet på holdkortet. Der må dog maksimalt være en målmand og fem markspillere på banen af gangen. Der er et ubegrænset antal udskiftninger. Udover de seks spillere på banen fra hvert hold, så er der også to dommere, som sørge for at spillerne følger reglerne.

Varighed af en floorball kamp

En floorball kamp spilles i løbet af tre perioder, som varer 20 minutter hver. Tiden bliver stoppet hvis der er straffekast, mål, timeout eller andre situation, hvor bolden ikke er i spil. Derudover er der en pause på ti minutter mellem hver periode.

Markspiller regler

Det er også vigtigt at forstå hvad markspillerne må og hvad de ikke må foretage sig i løbet af en floorball kamp. De må slå til bolden eller stoppe den op til knæhøjde med staven. De må også gerne svinge staven op til hoftehøjde i forbindelse med et skub. De må stoppe bolden med benet, foden eller overkroppen, hvis de har begge ben i gulvet.

Til gengæld kan de tiltrække uønsket opmærksomhed fra dommerne, hvis de gør ting, som de ikke må. Det gælder hvis de berører bolden to gange i træk med deres fod, slår til andet end bolden med staven, tackler eller skubber en modspiller eller har en usportslig opførsel såsom aggressiv adfærd eller i form for brok. Markspillerne må ikke stoppe bolden liggende eller siddende på knæene, og de må heller ikke stoppe bolden med armen, hovedet eller hånden.

Målmænd regler

Der er naturligvis også særlige regler for målmændene. De må stoppe bolden med hele kroppen, hvis det foregår inden for målfeltet. De må også gerne holde bolden i hænderne, dog skal det igen foregå inden for målfeltet, og det må ikke vare i mere end tre sekunder.

Målmanden er ikke udstyret med en stav og det er derfor at de må benytte hænderne. Derudover har målmænd eller ikke mulighed for at score på udkast, som er tilladt i andre sportsgrene. En anden regel, som skiller sig meget ud fra f.eks. fodbold, er at målmænd ikke må modtage en aflevering fra en markspiller. Det er også vigtigt at vide at målmænd ikke må kaste bolden over midten af banen uden at den har rørt en spiller, gulvet, eller banden inden bolden passerer midterlinjen.