Forskel på floorball og hockey


Om floorball / tirsdag, august 22nd, 2017

Floorball er i fremragende udvikling i Danmark. I løbet af det sidste års tid har der været en stigning på 20 procent i antallet af medlemmer. Der er 7700 medlemmer fordelt i 166 floorballforeninger og udviklingen forventes at fortsætte mod skyerne.

I Sverige er det landets næststørste sportsgren med over 125.000 medlemmer. Svenskerne kalder for sportsgrenen inde-bandy, mens mange i Danmark referer til det, som værende indendørs hockey. Men der er faktisk stor forskel på hockey og floorball.

Der er færre personer på banen til floorball

De to idrætsaktiviteter kommer fra hockey familien, men de er meget forskellige. I hockey er der 10 markspillere samt en enkelt målmand, som repræsenterer hvert hold på banen. I floorball stiller hvert hold op med fem markspillere og en målmand.

Det er nemmere at organisere en floorball kamp

Det er nemmere at finde faciliteterne til at organisere end floorball kamp i Danmark. En floorballbane er halv så stor som en hockeybane, hvilket svarer til en almindelig håndbane. Det har de fleste af de 2300 sportshaller, som findes i Danmark. Derimod skal ca. 5000 ishockey udøvere deles om de 25 skøjtehaller, som findes på dansk jord.

Floorball er billigere

Floorball spillere skal ikke investere i dyrt udstyr for at kunne dyrke sportsgrenen. Derfor er det en billig sportsgren sammenlignet med hockey og ishockey. Det skyldes mest af alt at der ikke er nogen form for voldelig kontakt mellem spillerne i floorball. Derfor skal du kun købe løbesko og en stav for at kunne komme i gang med at spille floorball.

Til at starte med spillede man med en puk i floorball ligesom i ishockey. Men da det viste sig at den var for tung og dermed uanvendelig på halgulv, blev den udskiftet med den runde, hule bold med huller, som vi kender i dag. Boldens små fordybninger reducerer luftmodstanden samt friktionen i gulvet, hvilket er med til at gøre bolden hurtigere og mere præcis.

Bolden er også med til at gøre at spillet går hurtigere og at det bliver ikke afbrudt ligeså ofte. Derfor er der mange, der mener at floorball er både sjovere som medspiller og tilskuer. Derudover er det igen billigere at købe en floorball bold end en puk.

Det er mere sikkert at spille floorball

Som tidligere nævnt, er voldeligt spil ikke tilladt i floorball. Det gør det til en sikker sport sammenlignet med hockey. Det er også med til at der er flere og flere, som vælger at dyrke sportsgrenen. Det gælder mænd, kvinder og børn af alle aldre. Her på siden elsker vi floorball og derfor mener vi også at det er bedre at spille floorball end hockey. Det er i hvert fald nemmere, billigere og mere sikkert.